Just another day at the office…..Når fødslen starter på scenen!

4 Januar 2019

Mig og min mand 1 time før vandet går

Kl. Er 24.00 en sommeraften i 2011. Jeg står på scenen og synger som jeg har gjort hver eneste fredag/lørdag hele mit voksne liv. Den eneste forskel denne aften er, at jeg er gravid i 7 måned med mit første barn Alvilda og festen jeg synger til er min mands 30 års fødselsdag. Min mand og jeg er begge musikere og mange af vores gæster ligeså. En scene er derfor stillet op og gæsterne jamer på skift. Min mand er bag mig på scenen, han spiller klaver og Jeg synger Tina Turners udgave af ”proud Mary”. ”big weels keep on turning, proud mary keep on burning…” Udover det efterhånden er lidt besværligt at synge med den store gravide mave, så går alt godt. Jeg har haft lidt blærebetændelse løbende i graviditeten, men ellers har graviditeten været en helt almindelig graviditet. Jeg når til en høj, lang og kraftfuld tone i sangen som ligger i det høje register, et sted i sangen jeg normalt elsker at synge. Jeg skråler med mine lungers fulde kraft og midt i den lange strofe, mærker jeg et lille ”klik” i min mave og sekundet efter fosser der en stor mængde vand ud imellem mine ben! Jeg synger stadig, men tænker imens jeg synger ” åhhh F…. Nu er jeg nået der til i graviditeten hvor man tisser i bukserne”. Jeg står bogstavlig talt og sopper rundt i pølen med vand for enden af mine fødder, imens jeg synger sangen færdig. Jeg kigger lidt flovt rundt på folk og håber at de ikke ser at jeg står og urinere mig selv midt på scenen. Da sangen er slut går jeg ned og snakker med serveringspersonalet, som fortæller mig, at en af gæsterne til festen er jordmoder. Der er godt gang i festen, som min mand holder sammen med en kammerat. Ca. 100 festglade og temmelige berusede mennesker danser rundt og more sig, nogle stykker er sågar hoppet i den indendørs pool, så man må sige at stemningen er høj og glad. Jordemoderen bliver fundet. Hun er sød, men ret beruset. Jeg fortæller hende om den store mængde vand, som stadig løber ned af benene på mig. Hun giver mig den såkaldte ”Tis-i-et-bind-og lugt” test. Lige netop DEN test var jeg ikke stødt på, i min ellers meget ihærdige graviditetslæsning de sidste 7 måneder. Men testen går ud på, at man skal tage et bind på i nogle minutter og det vand der så samler sig i bindet, skal jordemoderen lugte til. Ud fra lugten bedømmer hun så om det drejer sig om tis eller fostervand!! Jeg tager bindet på og går lidt rundt blandt høj musik og de mange festglade mennesker. Jeg har det fint og har ikke ondt nogle steder og konkludere inde i mit eget hoved, at det i hvert fald ikke kan være fødslen der er i gang, for jeg har jo ikke veer. Når vandet går i hollywood film, står kvinderne jo med store veer sååå.. der ikke er noget galt andet end at jeg bare har tisset i bukserne. 20 minutter senere står jeg på et toilet med jordemoderen, som stadig er temmelig beruset og jeg tror vi begge har lidt svært ved at tage situationen alvorligt. Vi smågriner imens jeg rækker hende mit til-tissede hygiejne bind. Hun lugter omhyggeligt til bindet og kigger så skråt op i loftet, med et meget tænkende blik i nogle lange sekunder. Hun lugter så til bindet igen og kigger dernæst på mig, nu med en alvorlig mine i ansigtet og siger ”det er fostervand”!!! Der bliver en lille tavshed på toilettet…”Okay…” siger jeg så og står bare som et stort spørgsmålstegn. Hvad betyder det så?? Imens Jeg står handlingslammet på toiletgulvet, går jordemoderen lidt panisk frem og tilbage og befaler mig ned at ligge med det samme. Hun fabler om for tidlig fødsel, navlestrenge der kan sidde fast og barnet der kan kvæles og andre knap så spændende senarier. Mennesker jeg kender samler sig om mig og så begynder den helt store planlægning og koordinering af ambulance der skal komme efter mig m.m. Jeg tænker at alle må overdrive situationen, for jeg har det jo fint og absolut ingen smerter. Jeg forslår sågar at jeg da bare selv kan køre på hospitalet, hvilket bliver afvist prompte! Jeg kommer i tanke om min mand der sidder og spiller klaver på scenen, han må vist hellere informeres om situationen, eftersom han jo er faderen til barnet. Der bliver råbt op til ham på scenen at vandet er gået!! Min mand har efterfølgende fortalt mig, at han troede at de mente at vandet i selskabslokalet var gået! Ambulancen henter os og vi bliver kørt til hospitalet, min mand i et vældig beruset humør og mig dressed up med kunstige øjenvipper og håret sat til løjer. Vi har begge stadig svært ved at tage situationen alvorligt og regner med et hurtigt tjek og hjem og feste videre. Jeg bliver undersøgt og lægen konstaterer at fosterhinderne er sprunget og vandet er gået! Vi sover resten af natten på en fødestue, mig i en hospitalsseng og min mand på selve fødebriksen. Da sygeplejersken kommer ind på fødestuen om morgenen, stinker der er sprut og min mand bobler i dyb søvn i hans tømmermænd. Vi har ikke udsigt til at skulle hjem den dag, tværtimod har vi udsigt til et meget langt indlæggeselsforløb på neonantal afdeling. Den historie kan du se mere om her hvor jeg fortalte den til Go’ morgen Danmark https://www.facebook.com/1017964278308431/videos/1515319811906206/

Hvis du har en fødselberetning du gerne vil dele, så skriv den herunder og jeg vil glæde mig til at høre om den! Kærlig hilsen Luise

Scenen hvor vandet gik. Min mand sidder bag klaveret til højre
351 Views

6 meninger om “Just another day at the office…..Når fødslen starter på scenen!

  1. Årh skønne skønne dig. Jeg kan godt huske den tid.. havde så ondt af jer.. og så fik i bare den skønneste datter og et fantastisk liv ud af det. Tal om at vende modvind til medvind. I er mega seje og tillykke med bloggen. <3

    /Zarah

  2. Tak zarah ❤ du er bare altid så sød til at støtte op, det skal du bare vide betyder så meget! Jeg håber bloggen kan give noget inspiration til dem der læser med 😊

  3. Uha ja! Den aften husker jeg godt. Jeg havde næsten lige født Elias og gik rundt med ham i en strækvikler.
    Jeg kan huske, vi stod og dansede umiddelbart efter du havde sunget. Du var meget i tvivl om hvad der var hvad – og det var jeg også.
    Det var også først efter et par dage det gik op for mig, at det var en alvorlig situation.
    Tænk at det gik som det gjorde. Havde det ikke været for den hårde tid I måtte igennem, ville I måske ikke lave den skønne musik, som har så stor betydning for mange børn ❤️

  4. Tak Lina ❤ hvor var jeg bare glad for at du var der hos mig i den situation, det var ikke tilfældigt 😉 vi jo og husker Jakob, der sad i stolen, godt bedugget og kom med mange gode råd 😅 ja, heldigvis gik alt godt, selvom det var en hård tid. Der lærte jeg for alvor at der er lærdom i alle situationer i livet-hvis man vil tage imod 🙏

  5. Endnu engang stort TILLYKKE med din yderst vedkommende blog, dejligste Luise. 😍👏🏼🌟♥️
    Du og Anders er en smuk gave til både børn og voksne. TAK for alt det I virkelig giver af jer selv.🙏🏼♥️

Skriv et svar