Lyt til dit hjerte

Sangen Hjertehus fra albummet og bogen “Sovesange”

”Listen to your heart….When its calling for you” Roxettes store hit fra 80’erne strømmer ud af min radio på vej hjem i bilen. En simpel sætning i en simpel popsang, men hvor er det dog rigtigt! Vi skal huske at lytte til vores hjerte! Lige netop dét budskab, kan aldrig få for meget opmærksomhed, hvis du spørger mig….Det ved jeg så heller ikke om du gør? Men jeg stiller i hvert fald mig selv det spørgsmål i ny og næ. ”Luise, husker du at lytte til dit hjerte?

Vi vil alle sammen livet igennem være i tvivl om mange forskellige ting. Skal jeg mon skifte job? Springe ud som selvstændig? Skal jeg blive i mit forhold? Skal jeg flytte? Er jeg nu en god nok mor, ven, datter, kæreste, kollega? M.m. Hver gang vi mærker tvivlen og usikkerheden og er i tvivl om noget omkring os selv og vores liv, hvor retter vi os så hen for at få svar? Til hjernen eller hjertet? Hvad lader du dig styre af? Og når man siger ”lyt til dit hjerte” menes der så også intuitionen? Er det i virkeligheden to sider af samme sag?

Jeg er så heldig at kende en ekspert på området. Hun hedder Mirja. Mirja har dedikeret sit liv til at hjælpe mennesker via hjertehealing og hjertebevidsthed. Et koncept hun selv har udviklet og nu har stor succes med.

Mirja Hjertehealer

Om Mirja

Mirja er udover at være sangerinde også iværksætter og selvstændig erhvervsdrivende med egen klinik i Odense/KBH. Klinik: Mirja-hjertehealer. Mirja er uddannet psykoterapeut/coach og har arbejdet som selvstændig psykoterapeut i mange år. Men for nogle år siden skete der en forandring i Mirjas liv. Hun mistede meget nære familiemedlemmer og midt i sorgen opstod der en stemmeknude på hendes stemmebånd, hvilket besværliggjorde hendes sangaktivitet. Hun startede med sangterapi og igennem denne terapeutiske proces åbnede hendes hjerte sig op for den spirituelle verden. Mirja opdagede hvilken healende effekt det har på krop og sjæl, når fokusset bliver rettet mod sit hjerte. Hun udviklede egen spirituelle evner, hvilket hun nu bruger hver dag til at hjælpe andre mennesker i hendes klinik. I klinikken tilbyder Mirja hjertehealing, helbredende samtaler og blindhåndstydning, Følg Mirja på instagram og facebook @mirjas_mission - Mirjas hjertemission

Hjertehealing er Mirjas hjertebarn, som er blevet hendes hendes hjertemission

10 om hjertet

  1. Hvad vil det sige at lytte til sit hjerte?

At lytte til sit hjerte vil sige, at leve i overensstemmelse med vores sande livsværdier. Noget som langt de fleste glemmer at lytte til. Når først vi virkelig tillader at lytte til vores hjerte, skaber vi direkte adgang til vores egen indre visdom og største iboende livskraft. At træffe valg ud fra vores intelligente hjerteguidens, er en evne som vi alle kan lære at mestre. Det eneste vi behøver for at komme i gang, er villighed.

2. Hvorfor er det vigtigt at lytte til sit hjerte?

Det er vigtigt at gå hjertets vej, fordi det mere end noget andet hjælper os til at udfolde det vi har at bidrage med som mennesker i denne her verden. Alt for mange gør sig mindre og gemmer sig væk, fordi det er langt nemmere at tilpasse sig mængden og flyde med strømmen. Vi har fået den kæmpe mulighed, at være en del af det her korte menneskelige eventyr og er skabt til at leve et meningsfuldt liv mens vi er her. At begynde rejsen ud i en hjerte- centreret retning, er et altafgørende grundfundament for vores liv og vores velbefindende.

3. Hvad kan der ske, hvis man ikke lytter til sit hjerte?

Når vi foretager valg der strider imod det vi inderst inde mærker er sandt, vil hjertet sende impulser op til hjernen og ud i resten af kroppen, som skaber en spænding i hele vores nervesystem. Denne spænding vil dræne Vores energi, fordi vi bevidst eller ubevidst har begravet vores følelser levende. Prisen vi betaler kan eksempelvis være stress, depression, kronisk træthed, angst, følelsesmæssig smerte, eller indre uro i kroppen. Resultatet skaber usunde relationer, konflikter og manglende livsmod og livsglæde. De fleste beskriver det som en følelse af indre tomhed og længsel efter dybere mening med livet og indre ro.

4. Hvilke forandringer kan man forvente, når man begynder at lytte til sit hjerte?

Vi kan forvente, at det bliver nemmere at handle på vores uopfyldte drømme, fordi intuitionen skærpes og kærligheden til sandhed vælges til. Jeg har været vidne til flere transformerende processer med de efterhånden mange mennesker jeg har haft i forløb. Samtidig har jeg selv erfaret en kæmpe transformering i mit eget liv ved at gå hjertets vej. Relationer bliver sundere, dybere og mere tillidsfulde, fordi vi netop kommer ind og arbejder i dybden med den kærlige relation til os selv. Vi lærer også at kommunikere fra hjertet, så vi bliver i stand til at lede os selv uden at konflikte og gå i drama. Kontakten til vores sårbarhed, vil ændre sig fra at være skrøbelig og svag til at blive stærk og kraftfuld. Dette gavner ikke kun os selv, men i særdeleshed også de mennesker vi omgiver os med.

5. Kan man lytte for meget til sit hjerte?

At udvikle sin følelsesmæssige intelligens, handler ikke kun om at mærke og lytte til sit hjerte. Det handler i lige så høj grad om, at kunne omsætte det vi mærker til ord og handlinger på et hvilket som helst tidspunkt det er nødvendigt. Vi må derfor skabe et bindeled mellem hoved, hjerte og krop, så vi får skabt indre balance.

6. Er man ufornuftig når man lytter til sit hjerte?

Hjertet som repræsentere vores følelser, bliver ofte udnævnt som den naive og svage del af os, når Vi står i et dilemma og skal træffe et valg. Vores ego, som vi typisk kommer til at lytte til, er ekstremt skrøbeligt og dirigere os fra frygt. Hjertet derimod er afsindig stærkt og ved altid præcis hvad det vil og hvad der er bedst for os at gøre. Intuitivt, opfanger hjertet op til 11 sekunder hurtigere end hjernen og dets intelligens rækker langt udover hvad intellektet nogensinde kommer i nærheden af. Så lytter vi til hjertet, vil det altid sikre, at gavne os på den lange bane.

7. Er intuition det samme som at lytte til sit hjerte?

Dagligt tænker vi mellem 60-70.000 tanker. Når vi forsøger at lytte os frem til tankernes analyse på, hvorfor vi skal gøre det ene frem for det andet, vil vi blive forvirret og træffe dårlige valg og beslutninger. At træne intuitionsevnen, kræver bevidst hjertero. Det næste er, at turde stole på sit hjertes guidance og læne sig ind i det med fuld tillid. Jo mere vi træner denne evne, jo bedre bliver til at træffe gode og sunde beslutninger fra et dybere sted i os selv på et bevidst plan.

8. Hvorfor lytter alle ikke automatisk til deres hjerte?

Vi lever i en tid, hvor økonomi, status, bolig og materialisme er indbegrebet af det at være succesfuld. I flere generationer, har vi levet med et egotilfredsstillende liv, som fører os væk fra os selv og er med til at lukke hjertet. Frygten for at falde ud fra mængden, kan være nok til at forblive i tryghed og kontrol. Også velvidende, at det ikke fører os derhen, hvor vi dybest set gerne vil være. Mange er derfor bange for at lytte til deres hjertes indre sandhed og lader i stedet egoet diktere.Følger vi derimod et hjertetilfredsstillende liv, vil vi føle os succesfulde nok i form af vores væren, uden stræben efter konstant at være bedst, hurtigst og størst. Så snart vi følger hjertet, vil det føre os direkte hjem i os selv. Det kræver derfor afsindig meget hjertemod, at stå ved den sårbarhed der følger med, når vi for alvor begynder at gå hjertets vej. Til gengæld er det hele rejsen værd.

9. Hvordan lytter man til sit hjerte?

At lytte til sit hjerte, kræver et tilstedevær gennem stilhed. Med en rettet opmærksomhed på sit hjerteområde, kan Vi gennem Vores åndedræt skabe bindeled mellem hoved og hjerte. Fysisk kan vi også lægge hånden på hjertet og kommunikere med det ved at spørge det til råds. Her er det vigtigt at spørge med tillid til, at hjertet har præcis de svar vi behøver fra vores egen indre visdom. Hjertet taler med en stille indre ro, og er medfølende og respektfuld. Egoet larmer og er hård og dømmende. På denne måde kan vi kende forskel på hvad der er hvad.

10. Hvad er dit bedste råd?

At åbne sit hjerte, er ikke kun mit bedste råd, men for mig en livsvigtig hjertemission. Vi skal turde at skrue op for hjertevarmen. Også når det er sårbart og svært. Tillader vi at åbne hjertet overfor os selv, inviterer vi samtidig andre til at gøre det samme, hvilket udvider vores måde at være i verden på.

Mor har også et hjerte

I dette indlæg, synes jeg det er vigtigt lige at få et lille skriv med til alle mødrene derude! For den store udfordring for de fleste mødre, er jo nok at huske at lytte til sit hjerte.

Vi mødre kender til følelsen af at skubbe os selv i baggrunden, fra det sekund den lille nye guldklump kommer til verden og man har fået titlen “MOR”. Fra da af fokusere vi mødre først og fremmest på vores børn. Sådan skal det jo også være, det er naturligt…..de første par år….. 🙂 Ej pjat, selvfølgelig skal fokusset være på de kære børn, men de skal ikke bruges som en sovepude for ikke OGSÅ at fokusere på os selv. Vi mødre har et ansvar overfor os selv, for ikke at glemme at vi har et selvstændigt hjerte der banker inden i os, også selvom vi er blevet mødre. Det hjerte vil lyttes til, så slå “lytlapperne” ud kære mødre og lyt til jeres hjerter <3

551 Views

Skriv et svar